Cert. RTB®/4Steps Neuro Transformation Addiction Counselor logo Cert. RTB®/4Steps Neuro Transformation Addiction Counselor

VELKOMMEN👩‍🎓 Certified RTB®/4steps ADDICTION Counselor - 12 trins modellen

Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Hypnose - historie og anvendelse

Hypnosens historie og persongaleriet!

Hypnose har været brugt i helbredende øjemed fra ca. 1550 f.Kr. og sandsynligvis endnu før. Der er fundet papyrusruller med induktioner.

Gennem tiden har flere veluddannede læger bidraget til den viden om og erfaring med hypnose, som vi har i dag.

Det er vigtigt at have fokus på, at hypnose IKKE kun er det, som vi ser i fjernsynet og ved firmafester, hvor en hypnotisør er inviteret til at ”få folk til at sige som en kylling”.

På www.go-emind.com kan du få konkrete svar på gængse spørgsmål, som du vil møde i dit virke som hypnotisør.

I nyere tid er en af de første pionerer, når det handler om hypnose, den tyske læge Franz Anton Mesmer (1734-1815)

Mesmer mente, at mennesker og universet var forbundet via en magnetisk kraft, som han valgte at kalde animalsk magnetisme.
Ifølge Mesmer opstod sygdomme, som et resultat af ubalance i den animalske magnetisme. I forsøget på at oprette den balance, hypnotiserede han et utal af mennesker til at stå med hænderne “fastsat” til træer i byens parker, i den overbevisning at det var løsningen. (Ordet ‘hypnose’ var ikke opstået endnu, og han kaldte sig selv ‘Magnetisør) Senere erkendte Mesmer dog, at det var troen på en mystisk kraft, og ikke en reelt eksisterende magnetisne og kraft fra jorden, der fremkaldte den effekt, at personerne var fastsat til træerne. Det er jo netop det, vi som hypnotisører oplever; at vi kan få andre til at ”gøre ting” via deres forestillingsevne.

I sin konsultation i boligen i Wien fører den midaldrende østrigske læge Franz Anton Mesmer små jernstænger op og ned over kroppen på en 27-årig ung kvinde. Hun lider af tand- og ørepine, fulgt af delirium, vrede og opkast et særdeles svært tilfælde, forlyder det. Men den unge kvinde går i trance og er efterfølgende med et trylleslag kureret for alle symptomer.

Det handler altså om en særlig dyrisk magnetisme, mener Mesmer, som hævder, at planeterne har indflydelse på menneskets krop og forstyrrer legemets magnetiske ligevægt. Ubalancen kan imidlertid genoprettes med Mesmers magnetiske strygninger, der hensætter patienterne i trance. Siden går han dog over til kun at bruge hænderne og stemmen på patienterne. Og i 1778 tager Mesmer til Paris og åbner en klinik, hvor han kurerer alt fra udebleven menstruation til feber, lammelse og melankoli.
Patienterne fik nærmest anfald og kramper, og hos nogle forsvandt symptomerne. Mesmer var meget populær og tjente mange penge. Fruerne især var vilde med ham, hvilket gjorde andre læger i Paris ret sure, fortæller professor Bobby Zachariae, der har forsket i hypnose og er dr.med., psykolog og professor ved Aarhus Universitetshospital.

Selvom Mesmers teori om den magnetiske ligevægt var lodret forkert, var han formodentlig den første i Vesten, som brugte, hvad man i dag vil kalde hypnose i medicinsk sammenhæng. I 1784 anklagede hans kritikere ham for kvaksalveri, og der blev nedsat en kongelig kommission i Paris, der ved en række forsøg skulle afprøve Mesmers teorier og metoder.

Sygdomshistoriker, mag.art., ph.d. Lars Ole Andersen, der er forfatter til bogen som beskriver   placeboeffekten og indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin, kan godt forstå, at datiden følte sig truet af Mesmer.
Hvis man selv har andre medicinske teorier, og der pludselig kommer nogen, der kan fjerne smerter og kurere andre dårligdomme, så bliver man mistænksom. Det var en trussel mod de andre teorier og metoder, man havde på det tidspunkt, som f.eks.  åreladning, brækmidler og igler.
Den kongelige kommission lavede en række blindforsøg, hvor personer blev udsat for Mesmerisme, som man kaldte det. Det viste sig, at der også var en effekt hos patienter, som troede, de blev behandlet. I dag ville man kalde det placeboeffekt.
Forsøgspersonerne gik i kramper, også selvom de ikke blev behandlet. Og så sagde man: Hov, det er indbildning og dømte Mesmerismen ud fra det, fortæller Lars Ole Andersen.
At indbildningskraften i sig selv skulle være af værdi, var der ikke nogen, der fokuserede på. Heller ikke Mesmer selv.

Rent historisk var det en periode, hvor man gerne ville modernisere den vestlige medicin og fastsætte videnskabelige regler, ligesom man havde gjort inden for fysikken med eksempel vis Newtons love. Så behandling skulle være noget, der kunne måles og vejes. Og indbildningskraften kom ikke med i det gode selskab, siger Lars Ole Andersen.

Mange kalder Franz Anton Mesmer en slags europæisk stamfader til hypnoseterapien. Selv måtte han flygte fra først Wien og siden Paris, efter at han var blevet erklæret kvaksalver. Han døde i en alder af 80 år i 1815 i Meersburg i Tyskland, hvor han efter sigende praktiserede til det sidste, men uden offentlighedens opmærksomhed. Selvom hans behandlingsteknikker således ikke blev officielt anerkendt, havde Franz Mesmer allerede haft mange elever, og Mesmerisme fortsatte med at blive praktiseret rundt omkring i Europa. Dels blandt omrejsende behandlere, såkaldte magnetisører, dels blandt forskere og læger, hvor der var fortsat interesse for effekten af at sætte patienter i trance blandt andet i forbindelse med smertebehandling.

I England omkring 1800 lavede lægen John Haygarth eksempel vis en række forsøg med en behandlingsform, der hed ”Perkins Tractors”, hvor to sømlignende metalstænger bliver trukket hen over huden. Han konkluderede, at det ikke virkede, men at det var indbildningskraften, der lindrede patienternes symptomer. Han forsøgte efterfølgende at advokere for, at man forskede i og dokumenterede, hvorfor nogle patienter rent faktisk fik det bedre.

Haygarth sagde:
Hvorfor overlade det her felt til charlatanerne? Hvorfor ikke videnskabeliggøre indbildningskraften? Men det er svært, fordi man ikke kan dosere det. Det er svært at give 10 milliliter trance.

En anden person i hypnosehistorien er James Braid (1795-1860) - en engelsk kirurg. Han er en fremtrædende person i hypnosens historie. Det var ham der opfandt navnet hypnose, efter det græske ord for søvn “hypnos”. James Braid, skifter i 1840erne ordet mesmerisme ud med hypnotisme, der senere bliver til hypnose afledt af det græske ord hypnoein at dysse i søvn.

Han trak hypnose helt ud af de okkulte skygger og mesmerisme og han var den oprindelige grundlægger af den form for hypnose vi kender i dag.

Inspireret af en omrejsende magnetisør forsøger han sig selv at sætte patienter i trance. Det er også Braid, der for første gang forsøger at forklare hypnosen fysiologisk. Han mener, at der er tale om en kombination af overanstrengelse af opmærksomheden og undertrykkelse af vejrtrækningen, som igen har indflydelse på blodcirkulationen i hjernen og nervesystemet. Han bliver mere vidende om hypnosens virkning på patienterne og opdager, at hypnose bestemt intet har at gøre med søvn. Han forsøger at ændre navnet hypnose. Men det er allerede blevet en del af sproget og det ord, som folk forbinder med ”hypnose”.

Jean-Martin Charcot (1825-1893) var en fransk neurolog og professor i anatomisk patologi. Han er kendt som grundlæggeren af den moderne neurologi Hans forskning havde stor indflydelse på udviklingen af neurologi og psykologi, og han blev kaldt "neurologiens Napoleon". Han brugte hypnose som et terapeutisk værktøj. Charcot var en af de første der viste, at mennesker kan lide af neurologiske forstyrrelser, der opstår i sindet. Gennem hypnosen hjalp han sine patienter til at give slip på de forstyrrelser.
Under sidste del af 1800tallet var Charcot verdens første professor i neurologi. Han arbejdede ved sindssygehospitalet La Salpêtrière uden for Paris. Til hans seminarer kom interesserede fra hele Europa for at se hans hypnotiske eksperimenter med hysteriske patienter. Han gjorde stort indtryk på den unge Sigmund Freud.  Charcot evnede at få de hysteriske symptomer til at forsvinde gennem hypnosen. Han beskrev den kliniske tilstand sclérose en plaques kendt som multipel sklerose og var også den første til at skrive om amyotrofisk lateral sklerose.
Charcot vakte stærke sympatier og antipatier blandt tidens læger. Mange beundrede ham som en dramatisk og stærk lederfigur. Han syntes at have et magnetisk skuespillertalent, der gjorde at han med sin blotte udstråling kunne udøve en suggestiv magt over mennesker, der var modtagelige for hypnose. Af andre er han blevet kritiseret for at anvende mennesker som forskningsmateriale.

Josef Breuer
I 1880erne opdagede den franske læge Josef Breuer, at hans patienter kunne genopleve traumatiske oplevelser fra deres fortid, når de var i trance og få forskellige problemer og symptomer til at forsvinde. Josef Breuer var en fremtrædende læge, der gjorde centrale opdagelser inden for neurofysiologi, og hvis arbejde i 1880'erne med sin patient Bertha Pappenheim, kendt som Anna O., udviklede den talende kur og lagde grundlaget for psykoanalyse, som den blev udviklet af hans protégé Sigmund Freud.

Sigmund Freud
Freuds medicinske uddannelse ledte til hans interesse for psyken og psykiske lidelser. Som led i hans interesse for menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose.

Sigmund Freud anvendte en kort periode hypnose i sin terapiform. Han valgte senere at afvise hypnose som værktøj, og satsede på patientens fortid og frie associationer, som udgangspunkt for sit terapeutiske arbejde.

(Nogle mennesker var dog af den opfattelse, at det var fordi Freuds tale var forstyrret af hans gebis, at han ikke var særlig god til at hypnotisere.)

Freud udførte samtaleterapi med neurotiske patienter og studerede deres drømme og barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i det ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Hans interesse for det lille barns udvikling hang sammen med hans syn på menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barne seksuelle faser, der har betydning for udviklingen af den voksnes personlighed og psykiske liv.

Milton H. Erickson (1901-1980)
Han var en amerikansk psykiater med speciale i medicinsk hypnose og familieterapi. Han var stiftende formand for American Society for Clinical Hypnosis og medlem af American Psychiatric Association, American Psychological Association og den amerikanske psykopatologiske Association. Han er kendt for sin tilgang til det ubevidste sind som kreativ og løsningsgenererende. Han er endvidere kendt for at have påvirket blandt andet Neorolingvistisk Programmering (NLP).

Milton Erickson gav hypnose nyt liv og en teori og en tese:

“Hypnose er en tilstand med en speciel bevidsthed, og modtagelighed overfor ideer.
Med en speciel villighed, til at undersøge idéer for deres iboende værdi!”
Og “hypnose, er en tilstand af yderst intens fokuseret opmærksomhed".
"Det er en tilstand, hvor klienten opfatter det, som er umiddelbart vigtigt”.


Milton Erickson’s arbejde dannede grundlaget for Richard Bandler og John Grinder’s udvikling af NLP (Neurolinguistic programming).

Hypnose har i århundreder været en debatteret behandlingsmetode. Den såkaldte indbildningskraft blev tidligt sendt ud af det gode medicinske selskab, fordi det var svært at måle og dosere effekten

Omkring år 2000 bliver hypnose en almindelig anerkendt behandlingsform i Danmark. I 2004 udkom den danske grundbog i hypnoseterapi, “Hypnose og hypnoseterapi” skrevet af lægen Jens-Jørgen Gravesen.

Hypnosens popularitet er de seneste 200 år gået op og ned. Det kommer i perioder så at sige på mode. I slutningen af det 19. århundrede blev hypnose igen diskuteret over hele Europa. Det skyldtes blandt andet, at danskeren Carl Hansen på daværende tidspunkt turnerede med et meget populært hypnoseshow, hvor han inviterede læger fra de byer, han besøgte, til at overvære forestillingen. I vinteren 1880, da Carl Hansen optrådte i Wien, sad der en ung medicinstuderende på tilskuerrækkerne ved navn Sigmund Freud. Han var dybt fascineret af det, Carl Hansen udvirkede med sin messende stemme.

I efterkrigsårene begyndte forskere ved de anerkendte amerikanske universiteter Harvard og Stanford også at kortlægge effekten af hypnose. Her var forskerne delte i deres opfattelse af hypnose som et psykologisk eller fysiologisk fænomen.

Hver gang hypnose kommer på mode, hersker der uenighed om, hvad hypnose er. I slutningen af 1800-tallet var man uenige om, hvorvidt hypnose var en sygelig eller normal tilstand. Fra 1960erne til 1980 var hypnoseforskere uenige om, hvorvidt den hypnotiske tilstand er en reelt forandret bevidsthedstilstand eller snarere handler om en socialpsykologisk proces, hvor den hypnotiserede indtager en rolle som hypnotiseret, fortæller Bobby Zachariae.

I dag er man enige om, at begge parter har ret, siger Bobby Zachariae, som har udført en række videnskabelige forsøg, der blandt andet har undersøgt, hvordan hypnose kan påvirke hjernen, virke smertelindrende og øge og hæmme allergiske reaktioner.

Man har også via hjernescanninger påvist, hvilke dele af hjernen, der særligt påvirkes under hypnose. Netop den videnskabelige dokumentation har været med til at fremme brugen af hypnose i det etablerede sundhedssystem, så stadig flere læger, tandlæger og jordemødre bruger hypnose til at håndtere eksempel vis angst og smerter.

”I dag er sundhedsvidenskaben ganske enkelt mere åben over for at anerkende virkningen af det, lægerne i 1780erne bortdømte som indbildningskraft og dermed kvaksalveri,” siger sygdomshistoriker Lars Ole Andersen.

”Når man kan synliggøre og dokumentere en behandling, kommer den ind i det gode lægelige selskab. Vores moderne medicin er meget afhængig af at vi kan måle effekten på en behandling. Hvis patienten siger: Jeg har fået det bedre. Og det er svært at måle hvorfor, må man tro på det eller lade være. Men kan man se nogle fysiologiske reaktioner; ja så er det en anden sag”, siger Lars Ole Andersen.

Behandlere, hypnoseterapeuter, som arbejder og behandler professionelt og klinisk med hypnose, anerkender effekten af hypnoseteknikkerne.

Der er visse elementer der skal være til stede for at opnå et tilfredsstillende resultat:

  • Klienten skal kunne forestille sig resultatet.
  • Klienten skal have et oprigtigt ønske om resultatet.
  • Det skal være fysisk muligt.

  • Klientens forestillingsevne er vigtigt og man bør som behandler afprøve, at den er til stede på et vist niveau hos klienten.
  • Klientens ønske kan afklares under et interview, hvor man kan spørge til evt. fordele ved at ”beholde problemet”.
  • At det skal være fysisk muligt giver sig selv. Et amputeret ben kan ikke hypnotiseres på igen. Men hypnotisøren kan med hypnose teknikker give klienten en bedre oplevelse af at have fået amputeret benet.

Det er ikke hypnosen i sig selv, der virker, men den behandling, man giver under hypnose. Fordi du er under hypnose, bliver effekten større, formentlig fordi man er mere fokuseret og mere accepterende over for det, hypnotisøren foreslår,« siger Professor Bobby Zachariae.
Terapi under hypnose har vist god effekt mod forskellige former for angst - for eksempel angst efter kræftsygdom, angst før operation og PTSD.

»Vi kan mere, end vi tror ved tankens kraft,« siger Bobby Zachariae.
Ifølge Bobby Zachariae kan man opnå nogle af de samme effekter uden hypnose, men hypnosen forstærker effekten.

Mindfullness og meditation er kendt som effektivt til velvære og ro i sindet.
Professionel hypnoseterapi går et lag dybere og kan fjerne, lindre eller afhjælpe symptomer på fysiske sygdomme eller mentale, følelsesmæssige og psykiske tilstande.
BETINGELSEN for effekt og succes er hvad der SIGES under hypnosen. Derfor er det VIGTIGT, som nævnt,  at vælge en veluddannet, erfaren og professionel hypnoseterapeut.

ARTIKEL:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hypnose-det-viser-forskningen-om-effekten?fbclid=IwAR2fv3WGhxerv_vEgRgrwAd7iRTwNnf0nusYDn4h8qQX2mx_2bgOM_rDxxU

Hypnose har været kendt i mange år. Faktisk var det kendt FØR man kendte til bedøvelse. 

Her er en video som fortæller historien om hypnose. 

https://youtu.be/LUzZOGTkOtM 

Fra i dag er DU også en del af hypnosens historie. Nyd rejsen - miraklerne venter i din hypnostol!   

Forrige lektion Vejledning Næste lektion Hvad er hypnose og andre kloge spørgsmål